Siden 1987 har jeg
beskæftiget mig med personligheds- og bevidsthedsudvikling
samt flere forskellige psykoterapeutiske og alternative behandlingsmetoder,
herunder uddannelse til TFT Tankefeltterapeut og Bachs Blomsterterapeut.
I forbindelse med min egen udviklingsproces, blev
jeg i 2003 præsenteret for familiekonstellationsterapi.
Denne metode er den mest effektive terapiform jeg har mødt,
og jeg kan varmt anbefale metoden til alle, der ønsker
at opnå større harmoni med sig selv i såvel
deres familiære og professionelle relationer.
Jeg er uddannet og trænet i at facilitere
konstellationsterapi hos Humanvision ved Liv Dhanyo
Thommesen.
Jeg har arbejdet med både unge og voksne klienter, dels
i individuel og i gruppe form. Mit arbejde omfatter såvel
personlige som professionelle problemstillinger.
Udover mit virke som familieopstillings-facilitator,
arbejder jeg som folkeskolelærer og mentor
for unge i udvikling.
Jeg er mor til 3 piger i alderen 10, 17 og 20 år. For tiden
bosiddende i Humlebæk. Jeg brænder for alt, hvad der
kan inspirere og bevæge til et på alle måder
rigere og mere harmonisk liv - hos den enkelte, såvel som
i de store fællesskaber.
At arbejde med familiekonstellationer indfrier
på alle måder mine højeste intentioner om at
finde et arbejdsfelt - en vej i livet, som giver dyb mening for
mig personligt.
Arbejdet med familiekonstellationer bliver ved med at overraske
mig med ubegrænsede muligheder for udvikling, forsoning
og healing.
Jeg kan ikke forstille mig at bruge min tid bedre end at arbejde
med familiekonstellationer.
|