Hvis man spørger hvad der betyder mest for menneskets lykke og velbefindende vil svaret ofte være, at det er familien og de nære venner som udgør basen for et lykkeligt og meningsfuldt liv. ”Jeg er, fordi du er”, er en afrikansk eksistensudlægning, som netop peger på, at det er i relationen til en anden, at vi får mulighed for at opdage os selv, og igennem samhørighed med andre, at vi finde mening og tilfredshed i vores tilværelse.

Men det er også i samspillet med andre, at konflikterne indimellem sætter os på en hård prøve, og af og til ender det med, at vi vender ryggen til og går vores vej, fordi uoverensstemmelser og sårbarhed synes at spærre vejen for en løsning. Vi befinder os i et dilemma, når vi på den ene side længes efter fællesskab og harmoni, men på den anden side heller ikke kan tilsidesætte dybe personlige følelser og værdier. Et kompromis er hverken fugl eller fisk og sjældent holdbart i længden.

Nogle gange vil vi opleve tilbagevendende konflikter, fænomener og handlingsmønstre, som tilsyneladende kræver særlig opmærksomhed. Ofte knytter disse mønstre og fænomener an til problematikker, der rækker bagud i tiden, i familiens eller kulturens historie. Når en familie afdækker sine medlemmers historie, er det påfaldende, at mange handlingsmønstre går igen igennem flere generationer. Nyere forskning på bl.a. Aarhus Universitet har da også påvist, at vi ikke kun arver vores forfædres fysiske gener, men at vi også er påvirket af den psykiske arv og ikke kun ud fra den sociale arvs kriterier. Eksempelvis vil skilsmisser, selvmord, depression, misbrug, ulykker etc. have en tendens til at gentage sig som et mønster i familiens historie.

Vi kan øve os rigtig meget i at tæmme, udholde og overgå os selv i samspillet med vores relationer og tilpasningen til livets mange forhold , men når det kommer til dybere mønstre og et behov for virkelige forandringer, må vi træde tilbage fra mere intellektuelle anskuelser. Vi må søge tilbage til kernen og roden af disse fænomener og mønstre og forstå deres dybeste ophav og begrundelse med hele vores bevidsthed, og vi må tage hjertet med i vurderingen af de virkeligheder og sandheder, vi oplever.